Skab det perfekte gæsteværelse på et budget

Af hus-haand - 15 Feb 2023

Det er noget af en milepæl, når man endelig har et hjem, hvor der er et ekstra værelse man kan lade sine gæster overnatte i efter behov. Problemet er bare, at det netop også er det værelse, som man ofte glemmer at indrette med samme kærlige hånd, som resten af huset.

Og det er en skam. For et godt velindrettet gæsteværelse kan både være multifunktionelt og giver dine gæster en følelse af at være hjemme, selvom de er på besøg.

Hvad skal værelse ellers kunne?

Det kan virke som en smule spild af plads, hvis man dedikerer et helt værelse til overnattende gæster, og det dermed bare står tomt, når der ikke er nogen på besøg. Og sådan behøver det selvfølgelig ikke at være.

Et godt råd er derfor at indrette gæsteværelset til at have flere funktioner på én og samme gang. Det kunne eksempelvis være et inspirerende kreaværksted, et hjemmekontor eller måske blot et velorganiseret opbevaringsrum. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tænke både soveplads og ekstra funktioner ind i rummet på en god måde. Lukket opbevaring der nemt kan ryddes op når gæsterne kommer, er ofte en god løsning.

Gode spareråd til indretningen

En gennemført gæsteværelse er ikke lig med et kæmpe forbrug. Faktisk kan du nemt indrette et flot værelse, uden at sprænge hverken budget eller pengepung. I stedet for at investere i en praktisk sovesofa, så undersøg hvor du kan købe billige senge. Når sengen ikke skal bruges kan et sengetæppe og et par puder nemt transformere sengen til sofa efter behov.

Når du skal købe møbler så overvej at købe brugt – her er der nemlig mange penge at spare og samtidig få en god kvalitet. Kig gerne efter møbler i træ, da de nemt kan males eller overfladebehandles så de passer perfekt ind i dit nye gæsteværelse.