Sådan får du en moderne og optimeret bolig
Af Heymedia Partners - 28 Mar 2022
Moderne teknologier, som kan optimere boligen, er i rivende udvikling. Det gælder lige fra grøn energi – som man selv kan producere – til alarmsystemer og kunstig intelligens. En del af det er allerede en del af manges boliger, men der er også meget, som sandsynligvis vil blive mere dominerende i fremtidens boliger.
Producer din egen energi
Grøn energi er og bliver fremtidens mål inden for energi, og der forskes ekstremt meget på området for at gøre det endnu mere attraktivt at producere og anvende. Du kan selv være med på bølgen ved at installere solceller derhjemme og derved producere og anvende din egen grønne energi. Og det kan betale sig med et solcelleanlæg med batteri, da man derved kan udnytte den overskydende energi selv fremfor at sælge det tilbage til elnettet. Man kan få batterier i forskellige størrelser, og et standard batteri vil kunne lagre 5 kWh. Det er måske lidt svært at forholde sig til, hvor meget det er, men med en omregning, som de fleste kan forholde sig til, så svarer det til omkring 35 timers tv eller streaming.
Alarmsystem på smartphone
Der er også gang i en stor teknologisk udvikling på alarm-fronten til private hjem. Nu kan man nemlig følge med på overvågningen, når man er bortrejst, direkte fra sin smartphone. Man kan altså se livebilleder og styre forskellige funktioner gennem en app på mobilen. Dette kan skabe større tryghed, når hele familien er på ferie, og der er kan hurtigt reageres, hvis der skulle ske et indbrud eller andet. Disse systemer kan fås i forskellige udgaver alt efter hvilket behov, og hvilken bolig man har. Det lyder måske lidt som, at man bliver overvåget i sit eget hjem, men systemerne kan tilpasses, så de ikke er tændt, når man selv er hjemme og ikke reagerer på fx en åben husdør og slår alarm uden grund.
Stemmestyring
Det er også blevet muligt at styre mange funktioner i sit hjem med stemmen. Det er et område, som mange mener bliver en stor del af alles boliger. Lige nu er det for eksempel funktioner, hvor man kan få en robot til at søge på forskellige ting på Google, give svar på spørgsmål eller afspille musik ved blot at tale til den fra sofaen, der anvendes. I fremtiden vil det sandsynligvis udvikle sig til at kunne gøre alt fra at sætte kaffe over til at kontakte lægen. Det er en spændende og også lidt skræmmende teknologi, som kommer til at fylde i fremtidens bolig.