Hvilket gulv passer til garagen?
Af hus-haand - 18 Aug 2021
Står du og skal finde et gulv til din garage? Så findes der mange muligheder. Nogle vælger beton, imens andre vælger fliser – og selvfølgelig kommer det bedste gulv an på, hvad du har tænkt dig at bruge garagen til. Der er dog én gulvtype, som passer til det hele, én gulvtype, som både kan holde til bilen, en masse opbevaring og hvad du ellers kan finde på at bruge garagen til. Det gulv er epoxygulvet.
Epoxy er et stærkt bindemiddel, som kan bruges til mange forskellige formål, bl.a. belægninger, klæbemiddel og kompositmaterialer. Det er i de seneste år blevet en meget populær løsning til gulve, da det kan lægges stort set over alt og har rigtig mange fordele.
For det første er epoxygulvet meget holdbart og modstandsdygtigt. Det er derfor det ideelle valg til bl.a. garagen, da det kan holde til alt fra køretøjer til fodtrafik. Epoxygulvet er faktisk én af de absolut mest modstandsdygtige gulve overhovedet og bruges derfor også i f.eks. værksteder og lagerhaller. Gulvet holder også bare år efter år, helt uden at det bliver grimt, får revner eller andre skader.
For det andet så er et epoxygulv også et meget rengøringsvenligt gulv. Det bliver nemlig lagt i flydende tilstand, og du vil derfor opleve, at der hverken er huller, revner eller lignende i gulvet. Det kan nemt rengøres med lidt vand og sæbe – helt uden at du skal ned på knæ og rengøre i revner og sprækker.
For det tredje kan et epoxygulv også være en billigere løsning end mange andre gulvtyper. Et epoxygulv kan nemlig lægges oven på et eksisterende gulv, heriblandt beton- og trægulv eller fliser. Det er altså ikke nødvendigt at brække det eksisterende gulv op for at lægge epoxygulv, og det kan spare en masse tid og penge.
Der er altså en masse fordele ved et epoxygulv, men der er også nogle enkelte ulemper. Et epoxygulv kræver f.eks. en hel del forberedelse, og det kan derfor tage tid at få lagt et epoxygulv. Selve påføringen tager tid, og belægningen skal også have flere dage til at tørre ordentligt.
Er du interesseret i et epoxygulv til garagen? Du kan læse mere om epoxygulvet her: https://epoxygaragegulv.dk/.