Gode tips til indretning af garagen

Af hus-haand - 17 Nov 2021

Det er naturligvis ikke alle boliger, der har en tilhørende garage – og det er heller ikke alle garager, der er store nok, til det giver mening at begynde at indrette dem. Så er der dog også de garager, hvor tilfældet er det helt modsatte, og hvor det faktisk klart er det mest praktiske lige at tænke lidt over sin indretning. Det kan dog godt være svært, fordi indretningen ser meget anderledes ud end i resten af boligen – men du kan få nogle gode råd her.

Der skal naturligvis være plads til bilen

Som regel er hele pointen med at have en garage, at I har et sted, hvor bilen kan holde, når den ikke er i brug. I garagen skånes bilen for vind og vejr, så den hverken bliver ramt af rust eller af træer, der falder i en storm.
Derfor er det naturligvis også et centralt punkt i indretningen af garagen, at der er plads til, at bilen kan holde der, uden at der er noget andet, der kommer i vejen.

God plads til opbevaring

Som regel er garagen også et rigtig godt sted at stille alle de ting, du ikke ellers lige ved, hvor du skal gøre af. Det er dog stadig rart at have en smule orden i tingene, så det ikke bliver et stort rod. F.eks. kan dækreoler være fine at have i garagen, når det nu også er der, bilen holder.

Der kan måske være plads til et lille værksted

Hvis du altid har drømt om at have dit eget lille værksted derhjemme, kan det måske også være i garagen, at den drøm går i opfyldelse. Det behøver jo faktisk ikke være mere end et hjørne af garagen, der bliver sat af til dig og dit værksted, før du kan komme i gang med nogle rigtig sjove projekter dernede.