Fedten omkring maven er den farligste
Af Kevin - 15 Mar 2021
Man ser tit kraftige mennesker, og især hos mænd ser du ofte at fedtet sidder omkring maven. Men faktisk, så er fedtet omkring maven det farligste sted. Den type fedt, som netop samler sig om maven kaldes for visceralt. Det er farligt fordi det sidder omkring alle de vigtige organer i kroppen. Det øger din chance for hjerte sygedomme, diabetes type-2, kræft mm. Men hvorfor sætter det dig omkring maven, og kan man få det væk?
Du spiser for meget
En af årsagerne til at fedten sætter sig omkring maven, er fordi du overspiser. Du skal have mere fokus på hvad du spiser og ikke mindst, hvor meget du spiser. Tjek hvor mange kalorier du bør spise, for at tabe dig.
Din alder
Jo ældre man bliver, jo mere muskelmasse går tabt. Dit stofskifte sænkes, og du skal derfor kæmpe endu mere for at tabe dig. Men ser tit ældre mennesker tage på, i især om maven, fordi de bevæger sig for lidt, og måske spiser forkert.
Dine gener
Faktisk kan din placering om maven godt skyldes dine gener. Det er tydeligt, hvis du normalt spiser sundt og træner moderat, og du allerede ser at fedtet sidder om maven. Måske der er andre i din familie der har fedt om maven? Så er det ikke usansynligt. Men dermed sagt er det ikke fordi du skal kaste håndkædet i ringen. Det er muligt ved sund kost og endnu mere træning, at holde fedtet væk.
For lidt søvn
Hvordan sover du om natten? Måske du har nattearbejde eller nattevagter? Hvis man ikke får søvn nok, så kan det gå udover vægten. Når man sover, danner kroppen hormoner, som får en til at føle sig mæt. Derfor føler man ikke den store sult når man sover. Men hvis du ikke får sovet om natten, så danner din krop ikke hormoner, der holder dig mæt, så du spiser mad, som er kalorier, man kunne have undgået. Så hvis du sover dårligt, eller arbejder om natten, så skal du være ekstra påpasselig med din kost.
For lidt motion
Hvis man ikke bevæger sig nok, så sætter det mad man spiser sig på kroppen. For at undgå at tage på i vægt, og især at det sætter sig omkring maven, så skal du sørge for at bevæge dig nok i dagligheden. Det kan være svært at få tid til at motionere, når man også arbejder, og har en familie. Men der er simpelthen ikke andet at gøre, end at få skabt tid til det alligevel. Man kan eventuelt tage familien ud og bevæge sig, cykle en tur, gå en lang tur i skoven.
Du er stresset
Stress er en stor synder til overvægt. Stress er hverken godt for din helbred eller din vægt. Stress skaber et hormon, så man får lyst til usunde kaloriebomber, såsom pizza, kage, burger og pomfritter. Fødevare som man absolut bør undgå, hvis man gerne vil tabe sig. For meget mad med højt kalorieindhold er usund fedt, som vil sætte sig omkring maven.