Den store hækkeguide: Det skal du vide om hækklipning

Af hus-haand - 06 May 2021

Der er mange spørgsmål, der melder dig, når man snakker hækklipning – men i alle tilfælde er det noget, der skal gøres – især hvis du vil have en have, der ser nogenlunde ud. I mange boligforeninger er der endda krav til, hvornår det skal gøres. Vi har i denne artikel forsøgt at svare på de mest gængse spørgsmål om hækklipning, så du ved, hvordan du skal håndtere hækklipningen.

Hvor ofte skal hækken klippes?

Det afhænger naturligvis af, hvilken hæk, du har, men som tommelfingerregel skal hækken klippes 1-2 gange om året.

Hvis du har en løvfældende hæk som f.eks. bøg, avnbøg, hvidtjørn eller rødbøg, bør du klippe din hæk to gange om året. Den første gang skal gerne ske i starten af juli, når fugleungerne har forladt reden, og anden gang skal gerne ske i august, når anden skudvækst er overstået. Hvis du sørger for at hækken bliver klippet disse to gange i løbet af året, vil du altid stå tilbage med en flot og tæt hæk, som også er pæn hele vinteren igennem.

Hvis du i stedet for har en stedsegrøn hæk, som f.eks. liguster, buksbom, laurbærkirsebær eller thuja, kan du nøjes med at klippe din hæk én gang om året. Her har du frit valg, om det skal ske i april eller i august, men det skal gerne gøres inden sommeren for alvor er slut.

Når du har en hæk – uanset om der er tale om en løvfældende eller stedsegrøn hæk – så skal du huske på, at du har pligt til at studse hækken, så den ikke er til gene for andre, hverken motorkøretøjer, gående eller cyklister. Hvis du har en hæk ud til en gangsti eller direkte ud til en vej, skal du altså sørge for at din hæk ikke er i vejen og ikke hindrer udsynet for fodgængere og andre trafikanter. Det kan altså betyde, at du skal studse hækken et par gange mere om året for at sikre de optimale forhold for din omgangskreds.

Hvor bred og høj bør hækken være?

Når du klipper hækken, skal du også være opmærksom på størrelsen af hækken. Hækken bør i alle tilfælde være bredest forneden og smallest foroven, men den bør ikke være bredere end 70 cm forneden og 50 cm foroven. Det er altid en god idé at klippe hækken i A-form, så de nederste grene får mere lys og luft. Det giver også en fin og tæt bund.

Der er også regler for, hvor høj en hæk må være. En hæk ind til en nabo må ikke overstige 2 meter, medmindre du selvfølgelig er blevet enig med din nabo om andet. Det er af denne grund altid en god idé at klippe hækken, så den ikke overstiger 1,80 meter. På den måde får hækken god plads til at vokse mellem klipningerne.

I mange boligforeninger eller ejerboligforeninger er der også krav til hækken, dens størrelse og hvornår den skal klippes, så det skal du lige undersøge, inden du går i gang – ellers kan du risikere at skulle af med en kæmpe ekstraudgift, da din boligforening simpelthen bare sender en gartner ud for at klippe hækken for dig og smider regningen i din postkasse.

Hvis du ikke har lyst til – eller ikke har tid til – at sætte dig ind i hækklipning, så kan du altid få hjælp til hækklipning i Kolding og omegn af Anlægsgartner Brian Stølegaard.