Annonce-banner

Sponseret indlæg

6. august 2022

Byggeguide: Anneks i haven

Har du overvejet, om der skulle bygges et anneks i baghaven? Et anneks kan bruges til mange ting: gæsteværelse, teenage-hule eller værksted samt opbevaring. Faktisk kan man bygge rigtig meget af det selv. Har du mod på det, så læs med her og få et par tips til, hvordan man kommer i gang.

Konstruktionen

Inden du går i gang med at bygge annekset, så skal der en masse planlægning til. Start med at lægge et budget for byggeprojektet, så du har en tydelig idé om, hvad der kan lade sig gøre rent økonomisk. Derefter kan man lege med nogle tegninger og idéer til, hvad man forventer af annekset. Det kan man enten gøre selv, måske med lidt hjælp fra internettet, eller man kan få professionel rådgivning til denne del. Når planlægningen er færdig, og der er forventningsafstemt præcis, hvordan det hele skal forløbe og forhåbentligt ende ud, så kan man komme i gang med arbejdet.

Man starter altid med fundamentet. Derfra skal der konstrueres et skelet, før man går i gang med vægge og tag. Her er det en god idé at finde ud af, hvordan annekset skal isoleres. Hvis man skal kunne overnatte der, eller hvis man vil opbevare ting som tøj og værktøj, kan det nemlig være en fordel, at annekset er grundigt isoleret. Spørg dig selv; loftsisolering eller hulmursisolering hvad er bedst? Det er rart at få på plads, inden det er for sent under konstruktionen.

Lys og varme

Hvis annekset kun skal bruges til opbevaring, så er det måske tilstrækkeligt med en enkelt pære eller en lommelygte. Men skal annekset være opholdssted, så er det rart at få sat ordenligt lys op derinde samt en god varmekilde. Du kan få en elektriker til at hjælpe dig med at få trukket strøm ud i annekset, og resten kan man som oftest klare selv.