Sådan får du et hegn, der ikke kræver vedligeholdelse
Af Line - 13 May 2024
Er du træt af at bruge timevis i haven hvert eneste forår på at slibe og male? Så bør du overveje at bygge dit hegn i et vedligeholdelsesfrit materiale, såsom komposit. Læs mere om hegnsbrædder her.
Komposit er et materiale, der modsat træ, ikke kræver oliering og slibning. Det er et blandingsprodukt, der består af både træ og plastik. Sidstnævnte bidrager til, at komposit er mere robust end almindeligt træ og meget lettere at vedligeholde.
Danmark byder typisk på hårdt vejr med vand og vind, hvilket er noget, træ har svært ved at modstå. På grund af sin opbygning er komposit meget mere modstandsdygtigt, og du oplever ikke, at dit hegn ser falmet ud efter kun en eller to sæsoner.
Gør det nemmere at sætte hegn op selv
Vil du gerne spare regningen for en tømrer, der skal sætte hegnet op? Det er muligt selv at bygge et hegn, hvis man har bare en smule håndværksmæssig snilde, men et træhegn kan hurtigt blive ganske tungt arbejde. Komposit er derimod et noget lettere materiale. Det er måske ikke noget, du tænker over ved den første hegnsplanke, men når du begynder at skulle bugsere mange planker, bliver det noget, der har betydning.
Du kan bruge præcis det samme værktøj til komposit, som du bruger til almindeligt træ; hvis du har en sav, en boremaskine og skruer, så er du godt på vej.
Mange farver og strukturer at vælge imellem
Komposit findes i mange forskellige farver, præcis som træ. Du behøver altså ikke at begrænse dig, bare fordi du vælger et andet materiale. Hvis jeres udendørsarealer skal have den helt store overhaling, kan I overveje, om I skal have terrasse- og hegnsbrædder, der passer sammen, så I skaber en rød tråd. Det giver ro for øjet, hvilket mange sætter stor pris på.